
Republikken Cuba eller i daglig tale Cuba, er en østat der ligger i den nordlige del af Caribien. Landet grænser op til USA og Bahamas i den nordlige del af landet og Mexico i den vestlige del af landet. Landet har en kendt historie som omfatter meget kendte begivenheder som krisen i Svinebugten, Fidel Castro, massive mængder af bådflygtninge, der er flygtet til Miami og en fantastisk smuk og unik natur.
Det er først de seneste par år, det har været muligt at rejse til Cuba, og det er stadig en relativ ukendt rejsemål for mange danskere.
Valuta og Cuba: Brug en valutaomregner
På Cuba findes der 2 slags valuta – Cubanske peso og Cubanske konvertibel peso. Den cubanske peso er den lokale valuta og den der benyttes af de lokale. Den cubanske konvertibel peso er den som turister typisk benytter sig af. Det anbefales at medbringe EURO og veksle løbende. Der findes pengeautomater. men der er et max som er ret lille som man kan hæve pr. dag og der er samtidig et gebyr ved hver hævning. En valutaomregner viser at en kr ligger i omegnen af 6,5 – 7 peso.
Amerikanske dollars og amerikanske kreditkort anbefales det ikke at medbringe. Der er et strafgebyr på dollars der gør det til en dyr omgang og de amerikanske kreditkort kan ikke bruges. Det for danskere kendte VISA kort er det derimod ikke et problem at benytte. Det er dog stadig mest i storbyerne og på de lidt større hoteller at de kan benyttes.
Husk at veksle tilbage inden afrejse, da det ikke er tilladt at udføre valuta ud af landet.
Kommer man på så god fod med en lokal, at man kan spørge om de kan veksle for en til den lokale cubanske valuta, er der lidt penge at spare. Du har altid styr på kursen, hvis du anvender en valutaomregner.
Rejseforsikring
Når snakken nu er på penge, kræver de lokale myndigheder at turister har en gyldig rejseforsikring. Hvis de ikke har en, bliver man pålagt at købe en i lufthavnen. Det er langt billigere at købe en hjemmefra. Det samme gælder medicin. Tag med hjemmefra, hvad du kan forvente at få brug for. Medicin på Cuba er dyr.
Visum
Det kræves visum at rejse til Cuba og har man fået visum hjemmefra, er det ikke tilladt at rejse ind i Cuba via USA.
Et visa kan forlænges lokalt op til 30 dage og det kræver at du har et gyldigt pas, en returbillet og en rejseforsikring.
Bedste rejsetidspunkt
I princippet kan man besøge Cuba året rundt, men månederne maj – oktober er det regntid og specielt august og september er præget af orkaner.
Sikkerhed
Som udgangspunkt er det sikkert at rejse på Cuba, dog anbefales det ikke at rejse alene, især ikke som kvinde. Det er et land hvor der er risiko for at der kan se ændringer mht. sikkerheden, så det er en god ide løbende at holde sig selv underrettet med den aktuelle sikkerhedssituation.