Tandlæge

Tandpine, en knækket tand, eller andre akutte problemer kan opstå, når du mindst venter det.
Det er aldrig sjovt at stå med alvorlig tandpine en lørdag morgen inden du er på vej til lufthavnen for at flyve afsted på din velfortjente sommerferie, at vågne midt om natten med en bankende fornemmelse i hele munden, eller knække en tand under aftensmaden hos moster Oda på gården i udkantsdanmark.
I sådanne situationer er det rart at have styr på hvordan du finder den nærmeste akuttandlæge og hvordan du kan komme til hurtigst muligt.

Den regionale tandlægevagt

For en del år tilbage var der ikke meget andet at gøre end at vente med smerten til mandag morgen, hvor man kunne komme til egen tandlæge. I værste tilfælde kunne vagtlægen give noget stærkt smertestillende, men med tandpine kan mandag morgen føles meget langt væk.
I dag har alle regioner en tandlægevagt hvor de offentlige tandlæger skiftes til at holde åbent i weekender og helligdage, sådan at du altid kan komme til en akuttandlæge, men du kan godt risikere at køre langt efter det.

Private akuttandlæger

De private tandlæger har efterhånden fået øjnene op for at der er et stort behov for akuttandlæger udenfor de normale åbningstider. Derfor har mange tandlæger, især i de større byer, udvidet deres åbningstider til også at dække aftener og lørdage, samt de kan kontaktes udenfor disse tider hvis situationen er akut.

Læs mere her om, hvordan du f.eks. kan bruge en privat tandlæge som akuttandlæge.

Priser på akut behandlinger

Ligesom det har været svært for år tilbage at komme til akuttandlæge uden for almindelig åbningstid, så har det også været temmelig dyrt, da flere tandlæger tager sig godt betalt for at holde åbent i nødstilfælde.
Der er heldigvis kommet mere konkurrence på området og flere akuttandlæger tilbyder nu at behandle uden ekstra gebyrer eller tillæg, så selv om prisen på lige netop din behandling selvfølgelig er individuel behøver det ikke at være dyrere end dine normale tandlægebesøg.

Spørg ind til prisen

Selvom det nok ikke er prisen du tænker allermest på når du pludselig står med store smerter, så kan det godt betale sig at spørge ind til prisen inden du kører hen til nærmeste akuttandlæge, der kan nemlig være stor forskel fra tandlæge til tandlæge, og ofte kan du faktisk få nedslag i prisen hvis du tør forhandle en smule.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her